Traditionen tro tilbyder Formel76 havsvømmetræning med svømmetræner Zenia Foldager igen i år. Alle forholdsregler bliver taget for at overholde myndighedernes Covid-19-retningslinjer både før, under og efter træning. Formel76 stiller bl.a. håndsprit til rådighed for alle.
Konceptet bygger på et 10 ugers forløb med 2 træningspas á 60 min om ugen. Der bliver tre niveauer – Intro, Basis/Let Øvet og Øvet. Forløbet bliver opdelt i forskellige blokke og sætter fokus på tekniske færdigheder, som vil gøre dig både dygtigere, stærkere og hurtigere i vandet.
Vi svømmer forskellige steder i løbet af sæsonen, så vi prøver “forskellige slags vand”. ☀❄🐠🐠
Fokus er på havsvømmeteknik (bølge, strøm, orientering, osv.), ikke på kontinuerlig distancetræning. Holdene bliver delt op i undergrupper, som matcher hinanden, så man nemmere kan udfordre sig selv og sine makkere. Derudover er der planlagt to “Svøm langt”-søndage i løbet af sæsonen, hvor der vil være mulighed for at svømme fra 1000 til 6000 meter alt efter niveau.
Formel76-havsvøm er gruppetræning – ikke personlig træning. Der er fokus på overordnet havtekniktræning samt mere individuelle rettelser, såfremt gruppedynamikken og vandtemperaturen tillader det. Der er altid mulighed for mere individuelt feedback før og efter træning.
Vi starter onsdag 10. juni. Deltagerne får tilsendt en guidebog med bl.a. trænings- og lokationsplanen og Covid-19-retningslinjerne. Træning starter onsdag d. 10. juni.
Træning foregår på eget ansvar. Alle tre trænere er uddannede livreddere.
—————————————–
Tre niveauer: Intro ; Basis/Let Øvet ; Øvet
Intro – Du skal kunne svømme minimum 100 m kontinuerligt crawl i svømmehallen (fart er underordnet). Du er tryg ved at have hovedet under vandet og har en nogenlunde vejrtrækning. Du vil gerne blive tryg ved at svømme i havet.
Basis/Let Øvet – Holdet henvender sig til dig, der har prøvet kræfter med det åbne hav tidligere og føler dig tryg i det. Der vil være fokus på at lære at svømme i grupper, orientering efter bøjer samt svømning over lidt længere distancer. Du skal kunne svømme 200 m i åbent hav uden pauser.
Øvet – Du kan trygt svømme crawl med flydende vejrtrækning i havet. Du vil gerne udfordres på din havteknik og din form. Du skal kunne svømme 500 m i åbent hav uden pauser og uden at røre bunden.
Periode:
Basis/Let Øvet + Øvet – Træning fra onsdag 10/06 til og med søndag 30/08 (holdene holder sommerferie i uge 29 og 30).
Intro – Træning fra onsdag 10/06 til og med søndag 21/06. Fire sessioner for introholdet alene (maks. 10 deltagere) med mulighed for at komme videre på Basis/Let Øvet efter de fire sessioner.
Tidspunkt:
Intro – Hver onsdag kl. 18.00-19.00 og søndag kl. 11.00-12.00.
Basis/Let Øvet – Hver onsdag kl. 19.00-20.00 og søndag kl. 10.00-11.00.
Øvet – Hver onsdag kl. 20.00-21.00 og søndag kl. 09.00-10.00.
Sted:
Snekkersten Strand, Marienlyst Strand i Helsingør samt nogle få gange i Ålsgårde (Langebro).
Pris:
Basis/Let Øvet + Øvet – kr. 1.250 for 20 sessioner træning, inkl. guidebog og Formel76-badehætte.
Intro – kr. 400 for 4 sessioner træning, inkl. guidebog og Formel76-badehætte.
Går du videre fra Intro til Basis/Let Øvet, modregner vi selvfølgelig de kr. 400 i de kr. 1.250, som det koster for Basis/Let Øvet.
Tilmelding:
Intro – UDSOLGT
Let Øvet – UDSOLGT
Øvet ‐ UDSOLGT
Mere info: info@formel76.dk, tlf. 26 23 16 39
Medbring: Våddragt, ørepropper, neoprenhætte og -sko samt evt. neoprenhandsker, hvis du er meget kuldskær. Evt. egen håndsprit.
Træning foregår på eget ansvar. Tilmelding er bindende og kan hverken afmeldes helt eller delvist.