Er du skadet? Har du haft en længere sygeperiode? Eller trænger du bare til at komme i gang under trygge forhold? FORMEL76 tilbyder dig individuel fysioterapeutisk træning ved Janne Sørensen.
Som fysioterapeut med træningserfaring tager Janne udgangspunkt i kroppens ressourcer under hensyntagen til kroppens begrænsninger. Det er vigtigt for hende, at motivation og resultater følges ad, og træningen vil derfor tilrettelægges, så du altid vil kunne udføre dine øvelser, uanset hvor du er, og hvor megen tid du har.
Janne tilbyder fysioterapeutisk træning efter sportsskader, under og efter graviditet, hvis du har ondt i ryggen eller har eftervirkninger efter en operation eller en blodprop i hjernen. Det er altid muligt at opnå et bedre funktionsniveau, og sammen vil vi sætte realistiske mål for din træning.
Som børnefysioterapeut kan Janne desuden hjælpe forældre til handikappede eller motorisk usikre børn med vejledning og råd om, hvordan man bedst muligt stimulerer barnet i den motoriske udvikling.
Tilbud til mødregrupper: Træning til mor og barn i eget hjem. Større eller mindre grupper med fokus på at komme i form sammen med dit barn. Hvis I ønsker et teoretisk oplæg om barnets motoriske udvikling, kan det også lade sig gøre
F76
« Jeg har fået en større forståelse og dermed bedre kropsbevidsthed omkring “skaden” i min ryg. Jeg ved, det er et tålmodighedsarbejde, og vi har fat i det rigtige. Jeg føler mig tryg i træningen og vil anbefale Janne og Formel76 til andre i samme situation. » – Tine Lysberg
« Jeg har absolut fået mere, end hvad jeg kom for og havde gjort mig tanker om. Opbygningen af programmet har været enormt godt for mig. Efter jeg er begyndt på denne rygtræning, kan jeg stå og gå meget længe uden at blive træt over lænden og i den nederste del af ryggen. Jeg synes, det er rigtigt godt med balancetræning, og jeg værdsætter, at Janne har øje for mine skavanker. » – Kirsten Hørlyck Olsen
F76