« Formel76 og især F76-løbeklub er min livline i en hektisk hverdag. Mødet med de skønneste mennesker og den mest kompetente, tålmodige og positive træner har 100% ændret mit liv i en meget mere positiv retning. Jeg er blevet løber af hjertet og kan slet ikke undvære det kick, motionen, løbestævnerne og glæden ved at være sammen med holdet, giver mig. » – Charlotte Wedel-Heinen
« Jeg har med Janne altid oplevet en meget fokuseret og målrettet træning, der var præget af venlighed men også vedholdenhed og en opbyggende kontinuitet. » – Hanne Ravn
« I marts 2013 startede jeg et 3 måneders forløb hos Formel 76. Dette forløb med kost, træningsvejledning og vægtkontrol betød, at jeg kom i gang igen og tabte næsten 20 kg. I dag et år efter holder vægten stadig og jeg har fået et helt andet livsindhold. » – Niels Løvengreen
« Jeg er super tilfreds. Outdoor core-træningen er altid en udfordring – og kun på den gode måde. En fantastisk afveksling fra gang til gang. Jeg får helt klart noget ud af det. Min ryg smerter ikke længere og det har bevirket at min gamle ven “Løberknæet” ikke har vist sig siden starten af efteråret… det hele hænger jo sammen 😀 » – Pernilla Strøe
« Jeg har lyst til at fortælle hele verden, hvor fantastisk en beslutning, det var at hyre Janne som træner til at komme i form igen efter graviditet og kejsersnit. TAK for at jeg har fået min kondition tilbage, TAK fordi jeg føler mig stærk(ere) igen, TAK fordi jeg ikke længere har bækkensmerter og hovedpine og TAK for dit vidunderlige, forstående og VILDT KOMPETENTE væsen. Jeg håber, at rigtig mange kvinder vil give sig selv den gave. » – Louise Jeppesen
« Formel76 er et fantastisk træningskoncept, som man kun kan komme i godt humør af. Fantastiske instruktører og hyggeligt selskab gør, at træning er sjovt og skønt, i stedet for en byrde. Formel76 er mere end bare træning – det er en livsstil! » – Tobias Holst Poulsen
« Det tætteste man kommer på et løbeparadis på jord » – Camilla Vincentz Teilmann
« Jeg har fået en større forståelse og dermed bedre kropsbevidsthed omkring “skaden” i min ryg. Jeg ved, det er et tålmodighedsarbejde, og vi har fat i det rigtige. Jeg føler mig tryg i træningen og vil anbefale Janne og Formel76 til andre i samme situation. » – Tine Lysberg
« F76 har finpudset min løbestil og teknik på en ligefrem og konstruktiv måde. Jeg har fået gruppetræning med fokus på mit behov og givet mig muligheden for udviklingen af mit mentale løbeoverskud. Altid klar med råd og vejledning og positiv opbakning for, at jeg kan nå mine (løbe-)mål. » – Torben Lassen
« Jeg har absolut fået mere, end hvad jeg kom for og havde gjort mig tanker om. Opbygningen af programmet har været enormt godt for mig. Efter jeg er begyndt på denne rygtræning, kan jeg stå og gå meget længe uden at blive træt over lænden og i den nederste del af ryggen. Jeg synes, det er rigtigt godt med balancetræning, og jeg værdsætter, at Janne har øje for mine skavanker. » – Kirsten Hørlyck Olsen
« Thumbs up til Formel76s løbehold. Den fedeste motion med kompetent træner – både når det gælder det mentale og det fysiske – altid super glade løbere, sightseeing i nærområdet og højt skønt humør. Jeg er blevet afhængig! » – Trine Justesen
« Efter flere år med skader som brød op igen og igen efter 4-5 ugers løb fik jeg anbefalet Formel76 og François. Jeg startede med en snak med François, som lagde et smidigheds- og styrkeprogram for mig, som kunne udføres hjemme på stuegulvet. Samtidig startede jeg på Formel76 løbeholdet, som bestod af både nybegyndere og erfarne løbere. Kombinationen af hjemmetræning og løbetræningen, som også suppleres med forskellige styrkeøvelser, har gjort, at jeg meget hurtigere end forventet er kommet til et niveau, hvor jeg kan løbe 10 kilometer uden problemer eller frygt for, at gamle skader igen bryder op. François formår at skabe en stemning på sine løbehold, så man meget hurtigt føler sig velkommen og blandt venner, hvilket gør det lettere og sjovere at komme ud af døren og komme ind i den gode træningsrytme. Jeg kan absolut anbefale at melde sig til Formel76’s løbehold » – Mads Holmen Thorell
« Træningen er varieret, alsidig og humørfyldt. Som coach er François god til at skabe stemning, holde folk til “ilden” og sørge for at motivere. » – Anders Hørlyck
« Omkring årsskiftet 2012/2013 gennemførte jeg et større vægttab. En proces, hvori François var en troværdig, anerkendende og uvurderlig støtte. Siden har François været min coach, der har taget de store og vigtige snakke med mig om mine fortsatte mål og veje til at nå dem. Det er en meget nærværende, indlevende og yderst velforberedt coaching med udgangspunkt i, hvor jeg til enhver tid står, træningsmæssigt som menneskeligt. Jeg har svømmet, løbet og styrketrænet med François som træner. Og ud over at være en motiverende og inspirerende træner, der formår at gøre selv teknikøvelser og hård fysisk træning til en sjov og legende oplevelse, er han spækket med god energi og højt humør – og professionel. Så at sige udfylder François hvert et bogstav i ordet COACH og giver det til fulde sin mening og betydning. » – Kirsten Zachau
« François kan bare nogle ting i sin undervisning og væremåde, som de allerfleste andre trænere ikke kan. Om det er François-effekten, X-factor eller Formel76-magi, så glæder man sig til at løbe til kvalmegrænsen, selv i stiv vind og styrtregn, når han står ved roret. Det gælder i øvrigt også hans kollega Martin Moneaux. Jeg er dybt taknemmelig for de to! » – Thomas Voller
« På baggrund af mine mål for de næste to år inden for triatlon valgte jeg François som instruktør, da jeg havde hørt om ham gennem en veninde og at han selv var triatlet. Til min introdag spurgte han ind til mine mål, mine stærke og svage sider, og om jeg havde skader. Min vilje i løb er ikke så stor, så der var noget, jeg skulle arbejde med. Da mine led og sener ikke er så stærke, fik jeg tit skader, og det satte mig tilbage i løbet. Så det var vigtigt for mig at få lagt et program der var løbsrelateret. François viste mig både grundøvelser og kombinerede øvelser, hvor jeg fik styrket mine led og sener. Som afslutning i mit program viste François mig nogle super fede, sjove men også hårde coreøvelser. Jeg har efter 3 måneder fået rigtigt godt udbytte af mit program. Jeg har en enkel gang søgt råd hos François og fået super god vejledning. Mine bedste anbefalinger til Formel76 og holdet bag. » – Te Hvam
Tusind tak for de søde ord. 💚
Det er ikke kun motivation og variation i træningen som Formel76 leverer, men også en helt speciel “team-spirit” du ikke finder ret mange steder