François Kofoed

FVKMMit navn er François, og jeg er certificeret personlig træner og løbecoach.

Træning er en stor del af mit liv, og jeg har også al for meget energi i mig til at sidde stille, når jeg ikke er på arbejde! Til daglig dyrker jeg løb og maratonsvømning, men jeg siger aldrig nej til en tur på squashbanen eller et triatlonstævne. Jeg har prøvet lidt af hvert, fra DHL til IronMan over adskillige maratoner rundt omkring i verden og svømmeture i badebukser over Øresund og Femern-bæltet mellem Danmark og Tyskland. Min store drøm for fremtiden er bl.a. at svømme over den Engelske Kanal, og jeg er i fuld gang med at forberede mig (se min blog her).

Mine uddannelser som træner har jeg fra Danmark og USA. Jeg har gennem flere års arbejde som personlig træner og holdinstruktør specialiseret mig i løb, coretræning, sportsfunktionel træning, træningsplanlægning og coaching. I februar 2013 startede jeg derudover F76-løbeklubben, og jeg har siden april 2014 været løbetræner for TRINORD.

Min træningsfilosofi er lige det modsatte af “mere med mere på”. I min optik skal træning være så målrettet og effektiv, at man med god samvittighed kan bruge mere tid på den vigtigste disciplin – restitution! Vores resultater bliver ikke bedre af, at vi udpiner vores krop til det yderste 24/7. Vi skal have respekt for vores krop og vores træning, og vi skal finde balancen i forhold til vores mål. Ud med junk, ind med kvalitetstræning!

Med mig som din personlige træner får du en engageret motivator og sparringspartner, der fysisk og mentalt guider dig igennem forløbet med afsæt i dine mål, din krop og din hverdag. 

Om du f.eks. har brug for et specifikt løbeprogram, målrettet styrke- og coretræning eller generel sparring/coaching i forbindelse med din træning, sætter jeg en ære i at gøre en forskel for dig. Du kan vælge at træne individuelt eller i mindre grupper, og træningen kan skræddersys efter ønsker og behov. Jeg tilbyder gerne “pakkeløsninger” efter nærmere aftale og er åben over for andre ideer. Kun din fantasi sætter grænser!

Jeg glæder mig til at udfordre dig!

Du kan træffe mig direkte på 26 23 16 39 eller fm@formel76.dk.

F76
« François kan bare nogle ting i sin undervisning og væremåde, som de allerfleste andre trænere ikke kan. Om det er François-effekten, X-factor eller Formel76-magi, så glæder man sig til at træne til kvalmegrænsen, selv i stiv vind og styrtregn, når han står ved roret. » – Thomas Voller
 « Jeg har svømmet, løbet og styrketrænet med François som træner. Og ud over at være en motiverende og inspirerende træner, der formår at gøre selv teknikøvelser og hård fysisk træning til en sjov og legende oplevelse, er han spækket med god energi og højt humør – og professionel. Så at sige udfylder François hvert et bogstav i ordet COACH og giver det til fulde sin mening og betydning. » – Kirsten Zachau
« “Tempo, tempo, kom så, sidste 30m” lyder det på halvt belgisk/dansk mens François fra Formel76 pisker energisk efter Trinords medlemmer til vores ugentlige løbetræning. Rammerne er fastlagte: en omhyggelig opvarmning, nogle – til tider – forfærdelige styrkeøvelser (på den fede måde) og så ellers 1 times sjov, inspirerende og yderst motiverende træning er det som Trinord har købt af Formel76.
Trinord var en relativ ny klub med begrænset træningstilslutning og for at løse denne udfordring, valgte bestyrelsen at hyre F76, som ved at diske op med struktureret og stabil træning har sikret at medlemmerne dukker op gang på gang. Fra bestyrelsens side er vi utrolig glade for samarbejdet med F76 og trods at aftalen nu har kørt i +6mdr, så lykkes det Francois at diske op med nye interval/styrke-varianter hver gang – vi må hellere forsætte næste år for at se hvornår han løber tør for øvelser. 🙂 De varmeste anbefalinger fra TRINORD til Formel76 » – TRINORD

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: