Til dig, der har let til latter og lyst til at nyde den friske luft på et socialt og dynamisk hold, kører FORMEL76 et outdoor-hold med fokus på funktionel styrketræning i det fri.
Holdet kører som et 10 ugers forløb med 1 eller 2 fælles træningspas om ugen, og det er François Kofoed, der styrer slagets gang.
Om lørdagen træner vi som udgangspunkt i herskabelige rammer på Comwell BORUPGAARD i Snekkersten, hvor vi bruger vores egen kropsvægt og forskellige træningsredskaber til at udfordre os selv og hinanden. Lørdagstræningen inkluderer meget lidt løb eller powerwalk.
Om torsdagen træner vi i pandelampernes skær i de grønne områder omkring Rønnebær Allé, hvor vi udelukkende bruger vores kropsvægt til at skabe en både sjov og stærkt motiverende træning i bedste bootcamp-stil. Torsdagstræningen inkluderer ca. 1,5 km løb til opvarmning og afjogning.
Alle deltagere kan tilpasse træningen efter eget niveau. Den eneste forudsætning for at deltage er, at du i forvejen ved, hvordan man laver en squat eller ligger i en planke. 🙂
Du er altid velkommen til at kigge forbi til en gratis prøvetime.
c
Pris:
kr. 300,- for 10 uger med 1 træningspas om ugen
kr. 500,- for 10 uger med 2 træningspas om ugen
Træning:
Hver torsdag kl. 18.00-19.00
Hver lørdag kl. 09.45-10.45
Træner: François Kofoed
Opstart: Lørdag 7. januar 2017 kl. 09.45 eller torsdag 12. januar 2017 kl. 18.00.
Tilmelding og info: info@formel76.dk, tlf. 26 23 16 39